Eksklusivt for VVS-installatører: Hansgrohe Talisman-præmieprogrammet
Vi belønner dit engagement og din loyalitet – med vores attraktive Hansgrohe Talisman præmieprogram! VVS-installatører kan få fingrene i attraktive præmier med Talisman-præmieprogrammet for vores brands AXOR og hansgrohe.
Montér hansgrohe- eller AXOR-produkter, og modtag flotte præmier for dit arbejde: Det er essensen af vores Talisman-loyalitetsprogram for VVS-installatører. Det er utrolig nemt at deltage – og så er det oven i købet gratis: saml Talisman-klistermærkerne fra emballagerne på dine hansgrohe- eller AXOR-produkter, og tæl dine point sammen. Hvert mærke har en værdi på mellem 0,5 og 5 Talisman-point. Send os mærkerne og modtag din unikke gavekode. Én gavekode koster 150 Talisman-point. Herefter kan du vælge en attraktiv præmie fra vores gaveshop. Vælg mellem f.eks. design til hjemmet, elektronik og oplevelser.
Her kan du se, i hvilke produkter du finder Talisman-mærker.
Er du autoriseret VVS-installatør?
Så let får du fingrene i din ønskepræmie:
- Download samlearket, og sæt dine værdifulde Talisman-mærker på! Har du grønne Talisman-mønter, kan du blot samle dem i en pose eller æske.
- Tæl dine point sammen: Et Talisman-mærke er mellem 0,5 og 5 point værd, værdien fremgår af mærket.
- Udfyld bestillingsformularen.
- Send det udfyldte samleark/mønterne og din bestillingsformular til følgende adresse*:
Hansgrohe A/S
Att. Marketingafdelingen
Jegstrupvej 6
8361 Hasselager
Anfør altid firmanavn, dit eget navn og e-mail/telefonnummer. - Du modtager din unikke gavekode og et link til vores gaveshop i en e-mail og bestiller herefter din ønskede gave online. Én gavekode koster 150 point. Har du flere gavekoder, skal du bestille ad flere omgange.

Vigtig information, når du sender mønter og mærker til os
Mærkerne sidder på indersiden af produktemballagen. De skal samles på samlearket, som du kan downloade og printe herunder. Mærkerne har en værdi på mellem 0,5 og 5 point, værdien fremgår af det enkelte mærke. Du kan også stadig indsende de grønne Talisman-plastikmønter, der tidligere var at finde i emballagerne. Disse samles blot i en pose eller æske, og en hel mønt er lig med 1 point.
Talisman-mærker og -mønter sendt til posthus, pakkeboks eller lignende vil ikke blive afhentet af Hansgrohe. Talisman-mærker, der ikke er klistret på samleark, er ikke gyldige og vil ikke blive byttet til præmier.
Hansgrohe opfordrer til, at mærker/mønter indsendes i brev eller pakke, der kan spores (track and trace). Vi kan desværre ikke bytte mærker/mønter til præmier, hvis vi ikke har modtaget dem og forsendelsen ikke kan dokumenteres.
Én gavekode til brug i vores gaveshop koster 150 Talisman-point. Sender du færre end 150 point, gemmer vi dine mærker i Talisman-banken, indtil du har samlet nok og er klar til at bestille en kode. Sender du flere end 150 point men ikke nok til flere gavekoder, gemmer vi også de overskydende mærker i banken.
Vi gør venligst opmærksom på, at varerne i gaveshoppen løbende udskiftes. Vi opfordrer derfor til, at du bestiller med det samme, når du har udset dig en præmie, da den kan være udsolgt næste gang, du logger ind. Vi kan desværre ikke imødekomme bestillinger på udsolgte præmier.
Herudover gælder generelt disse vilkår og betingelser for Hansgrohes Talisman-program.
Har du spørgsmål til Talisman-programmet, er du velkommen til at kontakte Hansgrohes marketingafdeling på tlf. 86 28 74 00 eller sende os en e-mail. Her kan du også få oplyst, hvor mange Talisman-mærker du har stående i vores bank.