AXOR MyEdition: Individualiseret vandhane som udtryk for din egen kreativitet
Et udtryk for personlighed: AXOR MyEdition badkollektionen med armaturer til håndvasken, karret og bidétet. Med det retlinjede design åbner vandhanen op for utallige individualiseringsmuligheder – med frit valg af ensfarvede overflader eller kombinerede overfladefarver og ædle materialer som træ, marmor og læder til pladen på tuden.
En armaturkollektion, der opfylder længslen efter det unikke: AXOR MyEdition. Armaturkollektionens klare, retlinjede design med massiv krop og separat plade på tuden er en stor scene for kundens egen kreativitet. Mulighederne for individualisering er næsten grænseløse: Metalkroppen og pladen fås med talrige forskellige AXOR FinishPlus specialoverflader fra poleret guld-optik til børstet sort krom. Ved hjælp af PVD-teknologi bliver overfladerne ikke blot ekstra brillante, men også ekstremt modstandsdygtige over for ridser og rengøringsmidler. Der opstår spændende kontraster på grund af kombinationen af to forskellige farver eller børstede og polerede overflader til pladen og kroppen. Med AXOR FinishPlus og de eksklusive individualiseringsydelser fra AXOR Signature har kunden alt i alt 255 valgmuligheder for at udleve sin egen kreativitet.

De nye materialer på vandhanen sørger for en flot, berøringsvenlig oplevelse
En ny dimension inden for individualisering: En plade, som er lavet af et af de ædle materialer valnøddetræfiner, Lasa-marmor, Nero Marquina-marmor, oksenappalæder, spejlglas eller sort glas. Pladevarianterne gør armaturet til et møbelelement, der smelter sammen med resten af indretningen. De enestående overfladestrukturer på naturmaterialet på vandhanen sørger for en helt ny, berøringsvenlig oplevelse – nøjagtig ligesom stråletypen PowderRain med de silkebløde dråber.
AXOR MyEdition: en helhedsoplevelse; det ultimative udtryk for din personlige livsstil.
Design: Phoenix Design

Eksklusiv udstråling: AXOR MyEdition armaturer med farvede specialoverflader
Talrige børstede eller polerede metalnuancer forvandler AXOR MyEdition badarmaturet til et udtryk for eksklusiv individualitet. Poleret rødguld, børstet nikkel, poleret sort krom eller børstet guld-optik: Enhver specialoverflade er enestående og ekstremt brillant og robust. Physical Vapor Deposition-processen (PVD) giver overfladen et ekstra metallag, der er endnu hårdere end en kromoverflade.
Kompositionen med to forskellige farver byder på maksimal individualisering. Eller muligheden for at kombinere en børstet og skinnende variant af den samme AXOR FinishPlus-overflade. Med farvede overflader bliver armaturet til en luksuriøs del af et hele. Eller simpelthen til udtryk for ens egne æstetiske forestillinger.

En leg med nye materialer og farvede overflader

Individuel monteringsplade
En neutral monteringsplade gør det muligt at anbringe et individuelt udvalgt materiale på AXOR MyEdition armaturet. Med hjælp fra en materialespecialist er det muligt at anbringe næsten ethvert materiale på pladen. På den måde bliver et bestemt element, en særlig stemning eller et erindret landskab til et særligt blikfang i badeværelset.Som for eksempel den afbildede skiferplade, der indeslutter et fossil.
