/
Kvalitets- og miljøstandarder

Godkendelser og certificeringer bekræfter kvaliteten og giver kunderne sikkerhed

Produkter i kontakt med drikkevand er underlagt strenge standarder. Og fordi der er knaphed på vand, får produkter, der er særligt miljøvenlige, relevante energimærker. AXOR og hansgrohe produkterne er certificeret med talrige kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Her viser vi de mest relevante af slagsen.

Svensk typegodkendelse (STA)

Alle produkter, der er i kontakt med drikkevand, skal godkendes efter gældende regler, inden de må markedsføres og sælges i Danmark. Det gælder f.eks. vandhaner til badeværelse og køkken. Jævnfør bekendtgørelsen BEK 1007 er en svensk typegodkendelse (STA) af produktet også ensbetydende med, at produktet lever op til danske regler og dermed må sælges i Danmark. Hansgrohe har valgt primært at godkende sine produkter på denne måde, og du vil derfor finde en STA-godkendelse på de relevante produkter på hjemmesiden.

STA-godkendelsen sikrer, at produktet er testet for og lever op til krav om afsmitning af potentielt sundhedsskadelige stoffer til drikkevandet. Det drejer sig bl.a. om stoffer fra bly, cadmium og nikkel eller fra plastmaterialer og elastomerer (gummi). Godkendelsen sikrer samtidig, at produktets mekaniske og fysiske egenskaber lever op til kravene i EN-standarderne (EN817, EN200 eller EN1111) og den nye europæiske drikkevandsstandard.

Læs mere om dansk drikkevandsgodkendelse på Trafikstyrelsens hjemmeside.
STA, svensk typegodkendelses logo
Vand er en værdifuld ressource, som vi skal værne om. Derfor er AXOR og hansgrohe selvfølgelig godkendt til salg og markedsføring i Danmark efter gældende lovgivning.

Tysk DVGW-certifikat

Lige som STA-godkendelsen er også det tyske DVGW-certifikat ensbetydende med, at produktet lever op til danske sundhedsregler og dermed må sælges i Danmark, jævnfør bekendtgørelsen BEK 1007. Godkendelsen sikrer samtidig, at produktets mekaniske og fysiske egenskaber lever op til kravene i EN-standarderne (EN817, EN200 eller EN1111) og den nye europæiske drikkevandsstandard. Produkter på hjemmesiden vil dermed også optræde med dette logo.

Læs mere om dansk drikkevandsgodkendelse på Trafikstyrelsens hjemmeside.
DVGW logo
Nogle produkter er DVGW-certificerede og lever dermed op til de danske regler om drikkevandsgodkendelse.

VA-godkendelse

Den frivillige VA-godkendelse viser, at et produkts mekaniske og fysiske egenskaber lever op til de danske krav til vand- og afløbsinstallationer, og at det kan installeres i henhold til bygningsreglementet. Selv om godkendelsen i dag er frivillig, vælger Hansgrohe fortsat at få VA-godkendt udvalgte produkter.

Læs mere om VA-godkendelse på ETA Danmarks hjemmeside.
VA godkendelsens logo
Udvalgte produkter får fortsat den frivillige VA-godkendelse, der drejer sig om produkternes fysiske og mekaniske egenskaber.

Kiwa energimærkning

Hos Hansgrohe er bæredygtighed og miljøvenlig brug af vand og andre ressourcer blandt de absolut vigtigste principper. Det kommer blandt andet til udtryk i vores produktsortiment, der indeholder en lang række vand- og energibesparende produkter, herunder produkter med EcoSmart-teknologi og CoolStart.

For at understrege dette fokus har vi gennem svenske Kiwa fået energimærket en lang række produkter til håndvask og bruser. Det er dermed bekræftet af en uafhængig organisation, at produkterne er blandt de mest vand- og energibesparende på markedet.

Læs mere om Kiwa energimærket på Kiwas hjemmeside.