Fritstående kar og AXOR Urquiola.

Download Flash Player her (linked)

Skræddersyet luksus på Four Seasons i Milano

AXOR Manufaktur leverer individuelle løsninger til luksusspaen

Sand luksus er en individuel sag. Materialer i den ønskede form eller farve, betjeningskomfort helt efter de personlige præferencer: Her bliver de højeste krav til design og funktion til virkelighed. Man ser således konsekvent både privatkunder, men også luksushoteller og andre premium-adresser satse på skræddersyede løsninger. På det femstjernede Four Seasons-hotel i Milano kompletterer AXOR badarmaturerne i guld-optik luksusspaens eksklusive omgivelser. Specialoverfladen er én af mange forskellige individuelle varianter fra AXOR. Hansgrohe SE's luksussmedje er specialiseret inden for skræddersyede løsninger og tilbyder en lang række muligheder for at opfylde kundeønskerne helt individuelt. Spaen på hotellet Four Seasons er udstyret med badarmaturer og brusere fra kollektionerne AXOR Urquiola og AXOR ShowerCollection, herunder den store hovedbruser AXOR ShowerHeaven.

Det er den kendte spanske designer og arkitekt Patricia Urquiola, der står bag spaens udformning. Hun forvandlede den historiske vinkælder og de omkringliggende arealer til en stemningsfuld wellnessoase med hele 800 kvadratmeter: Under de hvælvede lofter tilbyder en luksuspool ren forkælelse sammen med relax-, fitness- og beauty-områderne. Områdets natursten, træ og udvalgte fliser udstråler en helt særlig charme. Guldfarvede badarmaturer passer perfekt ind i det varme miljø. Specialisten fra Schwarzwald leverede – med udgangspunkt i designerens forestillinger – overfladerne med en glansfuld og børstet finish.

AXOR tilbyder endvidere forædling af køkkenarmaturer. Ud over guld-optik er der mulighed for forskellige specialoverflader, herunder rødguld, nikkel, bronze, sort krom og krom. De fås enten i udførelsen poleret eller børstet. Der ligger håndarbejde bag de forlængede eller forkortede armaturer og brusere samt produkter med personlige initialer eller logoer.

Specialoverfladerne produceres hos AXOR ved hjælp af PVD-processen. Dette sikrer en vedvarende kvalitet og en særlig ridsefast overflade, som er specielt modstandsdygtig over for rengøringsmidler. PVD (physical vapor deposition) er en moderne og miljøvenlig proces, hvor det naturlige mineral zirkonium ved hjælp af en lysbue fordamper i et højvakuum-kammer ved flere hundrede grader Celsius. Dampen forbindes med kvælstof til et særligt hårdt lag, som påføres armaturet. Sammenlignet med galvanisk producerede krom-overflader er PVD-laget meget mere robust og langt mindre tilbøjeligt til korrosion.

Indtryk fra hotellet Four Seasons i Milano

Billeder

AXOR Urquiola i guld-optik passer perfekt til den sanselige luksusspa på Four Seasons Milano

Cookie-indstillinger

Dette website benytter cookies, for at optimere din søgning. Vigtigt: Vi behandler kun dine oplysninger med dit samtykke. Du kan til hver en tid tilbagekalde dit samtykke permanent.

Vores website fungerer væsentligt bedre med cookies. Cookies muliggør f.eks. adgang til sidenavigationen eller til sikre områder i vores online præsentation.
Ved hjælp af cookies foretager vi en statistisk analyse af vores website og forbedrer det, så du altid har en tilfredsstillende oplevelse. Oplysningerne er naturligvis anonyme.
Vi benytter cookies til at vise dig individuelt indhold og personaliserede reklamer.