/
Nu udgår de grønne Talisman-mønter

Send os dine Talisman-mønter inden 31. december 2023

Hvis du har grønne Talisman-plastikmønter liggende i skuffen, skal vi modtage dem inden nytår. Herefter er de ugyldige.

 

 

I forbindelse med, at Hansgrohe Talisman bliver digitaliseret, udløber de grønne Talisman-mønter, der for år tilbage fandtes i emballagerne. Hvis du har grønne mønter liggende, skal du derfor sende dem til os inden udgangen af 2023, hvorefter de bliver ugyldige. 

Vi sætter mønterne ind på din Talisman-konto. Du kan selv følge med i saldoen på din konto, når du bliver oprettet i app'en.

Herunder kan du se, hvordan du sender os dine mønter.

Du kan sende mønterne med posten ...

Du er velkommen til at sende dine grønne mønter med posten til:

Hansgrohe A/S
Mrk. Talisman
Jegstrupvej 6
8361 Hasselager

Vedlæg venligst en note med dit firma, navn og e-mail-adresse.
Bemærk, at vi ikke har mulighed for at hente breve og pakker sendt til pakkeboks eller posthus.

... eller send os et billede

Du kan også tage et billede af dine grønne mønter og sende det til os på marketing@hansgrohe.dk. I så fald gælder følgende:

  1. Der kan sendes 1 billede pr. virksomhed.
  2. På billedet skal det tydeligt kunne tælles, hvor mange mønter der er.
  3. Billedet skal være modtaget senest den 31.12.23.
  4. Når billedet er sendt, skal mønterne kasseres.