Badeværelse med AXOR Starck.

Download Flash Player her (linked)

Philippe Starck – det utrættelige kreative geni er fuld af idéer

Han er nok vor tids mest kendte designer og uafladeligt kreativ på de mest forskellige områder. Franskmanden har designet alt fra caféstole til tandbørster, fra taburetter til hoteller, ja endda motorcykler og yachter. Design skal efter hans overbevisning gøre livet bedre for flest muligt mennesker og ikke bare imponere med den ydre formgivning. For de forskelligste internationale mærker designer Philippe Starck stort set alt, fra hverdagsobjekter til krævende unikaløsninger. Han overrasker igen og igen med ukonventionelle idéer men tager samtidig ansvaret for miljøet seriøst.

Med Paris som base for projekter til hele verden

Mange af Starcks kreationer har en permanent plads i museer og udstillinger verden over: Her påskønnes det innovative design og legen med visuelle indtryk og materialer. F.eks. har Starck skabt en gennemsigtig, barok lænestol lavet af plastik og kombineret en lysekrone med en paraply. I 1994 forandrede designeren badet komplet til et beboelses-badeværelse: AXOR Starck var hans første badkollektion for AXOR og en internationale succes, ikke mindst i projekter. Det succesrige samarbejde fortsatte med AXOR ShowerCollection designed by Philippe Starck, badkollektionerne AXOR Starck X og AXOR Starck Organic samt glasarmaturet AXOR Starck V.

Portræt af Philippe Starck

Philippe Starck fotograferet af Jean-Baptiste Mondino

Philippe Starck – et enestående talent

Billeder

Franskmandens designløsninger har revolutioneret vores syn på hverdagsobjekter og har givet både rum og produkter et helt nyt look.

Designer, arkitekt og indretningsdesigner

Han blev født i Paris i 1949 som søn af en fransk flyveteknisk ingeniør og opfinder og studerede indretningsarkitektur og design på parisiske École Camondo. Starck tog sine første skridt som designer med oppustelige objekter og og andre projekter, inden han blev kendt for at have indrettet de private gemakker for den franske præsident François Mitterand i Elysée Palace i 1983. Kort tid efter gjorde indretningen af Café Costes i Paris Starck til international stjerne. Indretning, kombineret med hans eget møbeldesign og innovativ belysning, har altid været en stor del af hans arbejde. Ud over en lang række hotelprojekter har Starck siden 1999 arbejdet med en partner om at skabe luksuslejligheder i hele verden under navnet Yoo.

Hansgrohe anvender cookies for at kunne sikre dig den bedst mulige service. Du accepterer brugen af cookies ved at surfe videre på siden uden at ændre i dine indstillinger.

   

OK
Axor. Form Follows Perfection