Download Flash Player her (linked)
AXOR WaterDream – visioner for badeværelset
Internationale kreative hoveder og deres idéer til fremtidens bad
Hvordan kommer fremtidens bad til at se ud? Hvilke produkter og idéer kommer til at præge det? Med projektet AXOR WaterDream søger AXOR efter innovative løsninger til badeværelset.
Til AXOR WaterDream 2016 blev anerkendte designere inviteret til at realisere deres drømmebadeværelse fra fremtiden under mottoet "Create your own spout". I samarbejde med AXOR udviklede David Adjaye, Werner Aisslinger, GamFratesi, Front og Studio Massaud innovative armaturtude ved brug af utraditionelle materialer som ler, granit, træ, marmor og messing. Med deres materialevalg gjorde designpartnerne opmærksom på det sanselige samspil mellem armaturet og badeværelsets indretning.
AXOR WaterDream 2016 er en videreudvikling af AXOR WaterDream 2015.
AXOR WaterDream 2016 – Fremtidens badeværelse med nye materialer
Billeder
AXOR WaterDream 2015 med ECAL
Mottoet for AXOR WaterDream 2015 var også: "Create your own Spout": Hvor langt kan man strække friheden i produktdesign, når man ophæver de grænser, der er forbundet med industriel fremstilling? I samarbejde med Ecole cantonale d'art de Lausanne (ECAL), udforskede AXOR disse grænser som første del af studiet. Designstuderende fra University of Lausanne udviklede koncepter uden nogen krav til designet - kun materialet og armaturets grundkrop var defineret på forhånd.
AXOR WaterDream 2015 har også den innovative AXOR U-Base som udgangspunkt. Den universelle base for tuden bliver nøglen til at opnå den ultimative kreative frihed i armaturdesignet: unikke tude kan blot klikkes på basen. Produktdesignernes enestående design af mundblæst glas viser de forskellige former, som individuelt udarbejdede tude kan antage.
AXOR WaterDream 2015 – frihed i det industrielle design
Billeder
Front og Nendo
I 2013 inviterede AXOR to af de mest eftertragtede internationale designbureauer til at nyfortolke brusebadet med afsæt i Hansgrohes mere end 111 års brusekompetencer. Målet var at vise forskellige kulturelt prægede perspektiver. Det var den opgave, der blev givet til designer-trioen Front med Sofia Lagerkvist, Charlotte von der Lancken og Anna Lindgren fra Sverige og det japanske studie Nendo med den kreative hjerne Oki Sato.
Designerne fra Front lader os opleve vandets vej i badet i den oprindelige form. Deres AXOR WaterDream flytter installationernes skjulte verden frem i forgrunden og leger med teknikkens elegance og skønhed: en hyldest til håndværket. Nendo lod sig derimod inspirere af en emotionel boligverden uden for badeværelset og præsenterede en naturlig sammensmeltning af lys og vand. "En hyggelig atmosfære i badet" lyder devisen, og samspillet mellem menneske, vand og rum fortolkes med humor. Begge badvisioner nyfortolker brusebadet på en charmerende og ukonventionel måde.
Nendo og Front – mellem beboelsesverden og skjult teknik
Billeder
Ronan & Erwan Bouroullec, Jean-Marie Massaud og Patricia Urquiola
Designerne Ronan og Erwan Bouroullec fra Frankrig, franskmanden Jean-Marie Massaud og spanske Patricia Urquiola, der bor i Milano, sørgede med deres badvisioner for at vække opsigt på Fuorisalonen i Milano i foråret 2005. I forbindelse med verdens største møbelmesse præsenterede designbrødrene Bouroullec et funktionelt system med byggeklodser med store valgmuligheder for brugeren. “Nature inspired design” således lød Jean-Marie Massauds indgangsvinkel. Hans badvision satte et bolig-bad-landskab i scene med citater fra naturen og en sø som badekar. Patricia Urquiola satsede på sanselighed og magi: Trælignende armaturer og brusere, der så ud, som om de stammede fra en bambusskov, funklede som en fortryllet skov. De tre badvisioner fra AXOR WaterDream 2005 mundede ud i tre AXOR badkollektioner.
Indtryk fra AXOR WaterDream 2005
Billeder